[vc_row][vc_column][vc_column_text]Pt. er det kun på Færgegårdens hjemmeside, at man har mulighed for at møde de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte
TØRSLEV HAGE: Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. På Færgegårdens hjemmeside fortæller arkæolog Jens Winther Johannsen, hvad han og de andre arkæologer nu ved om “sagen”:
– I marts 2020 blev ROMU involveret i en usædvanlig sag, som affødte en del skriverier: Ved udjævning af en sommerhusgrund på Tørslev Hage var en gravemaskinefører stødt på menneskeknogler.
– Han tilkaldte Nordsjællands Politi, men da politiet snart efter fandt en flindolk, stod det klart, at knoglerne var fra stenalderen. Fundet var derfor ikke en sag for politiet, men for det lokale museum, og på den måde blev ROMU, som Færgegården er en del af, involveret. Resterne af dét, som viste sig at være en grav, blev udgravet, og fundene bragt til museet og undersøgt.
En grav fra stenalderens slutning
Fundet af dolken gjorde det muligt hurtigt at datere graven. Flintdolke var nemlig typiske gravgaver for mænd i bondestenalderens sidste del; faktisk i så høj en grad, at perioden også kaldes dolktid.
Dolken fra graven på Tørslev Hage er af en type, som er karakteristisk for dolktidens første del (2350-1950 f.Kr.).
At knoglerne var så velbevarede, at politiet indledningsvis troede, at der var tale om skeletdele af nyere dato, skyldes, at graven indeholdt et lag af muslingeskaller.
Kalken i skallerne havde modvirket udvaskningen af knoglerne i de godt 4000 år, der er gået siden gravlæggelsen og givet dem ekstraordinært gode bevaringsforhold.
To høje mænd
En nærmere undersøgelse har vist, at knoglerne stammer fra to mænd, fortæller Jens Winther Johannsen.
– De blev ikke gravlagt samtidigt, for det var tydeligt, at knoglerne fra den først gravlagte blev skubbet ud af deres oprindelige leje ved den anden gravlæggelse.
– Manden, der blev begravet først, var 40-45 år ved sin død og omkring 182 centimeter høj; en ganske imponerende højde i stenalderens slutning. Knoglerne viste ingen tegn på sygdom, men hans tænder var i en sølle forfatning.
Manden, der blev gravlagt sidst, var ved sin død omkring 25 år og 175 centimeter høj. Han var således lidt mindre end den først gravlagte, men stadig flere centimeter over periodens gennemsnitshøjde. Hans knogler bar heller ikke spor af sygdom, og tænderne var i noget bedre stand end den ældre mands. En bennål lå endnu ved den yngre mands venstre skulderled, hvor den har hægtet hans klædedragt sammen.
-Det er uvist, hvem af de to gravlagte, flintdolken tilhørte. Selvom flintdolke er typiske for perioden, fik langt fra alle en dolk med sig i graven. Ud over sine rent praktiske funktioner var dolken også en statusmarkør. At de gravlagte ikke tilhørte de nederste samfundslag, antydes også af deres højde og fraværet af tegn på mangelsygdomme – de to mænd har fået den mad, de havde brug for.
Under en gravhøj?
Den yngre mand var gravlagt med hovedet mod vest, hvilket er typisk for perioden, mens forstyrrelserne gjorde det umuligt at afgøre den ældre mands orientering.
Omkring de døde fandtes resterne af en aflang ramme af sten, som måske kan have støttet en trækiste.
Da grunden blev jævnet ud ved det anlægsarbejde, der førte til, at graven blev fundet, var eventuelle spor af en høj helt væk.
Men da andre samtidige grave i området er dækkede af små høje, er det nærliggende at tro, at også graven på Tørslev Hage har været det.
I retsmedicinerens hænder
Udgravningen er for længst afsluttet, fundene bearbejdet og politi- og udgravningsrapporter skrevet.
Men arbejdet slutter ikke med det. I efteråret blev de to velbevarede skeletter indleveret til Retsmedicinsk Institut i København. Her bliver udtaget en række prøver af knogler, tænder og tandsten, for de kan vise, hvad de to mennesker levede af i deres barndom og umiddelbart inden de døde.
– Prøverne kan give os en bedre indsigt i den sene bondestenalders menneskers levevilkår, forklarer Jens Winther Johannsen.
– Der bliver også udtaget prøver til DNA-analyse, som blandt andet kan give svar på, om de to mænd var beslægtede.
Nye tværfaglige undersøgelser af centraleuropæiske gravpladser fra samme periode sandsynliggør, at slægten var af stor betydning i den sene bondestenalders samfund, og at retten til den fædrene jord blev nedarvet til ældste søn.
– Måske kan DNA-prøver af skeletterne fra Tørslev Hage være med til at kaste lys over, om lignende samfundsforhold var gældende i Skandinavien.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44930″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]
