Kunst for dyrevelfærd

Kunst for dyrevelfærd
Dyrene i Odsherred Zoo Rescue

[vc_row][vc_column][vc_column_text]10 procent af prisen for Helle Borg Hansens dyremalerier går ubeskåret til dyrevelfærd.

SKULDELEV: At være kunstner er ofte forbundet med et vist engagement i en bestemt sag. Det kan være ideologisk, religiøst eller politisk. Den sag, der har fanget Helle Borg Hansen, er dyrevelfærd og respekt for naturen. 

– Hvis man nogensinde har stået overfor et vildtlevende dyr og mærket det magiske øjeblik, hvor der er en kontakt, som går på tværs af en ellers lukket grænse. Svømmet med vilde delfiner – eller bare mødt et rådyr, der havde modet til at se en an et øjeblik, som føltes uendelig langt. Så ved man, hvad jeg taler om, siger Helle Borg Hansen.

– Det er lidt som at få et glimt ind i naturen – på en skønhed, som er kraftfuld og skrøbelig på samme tid.

– Og her er det så, at jeg løber tør for ord, der ikke kommer til at virke opstyltede og overdrevne. I stedet griber jeg penslen. 

For nogle år siden begyndte Helle Borg Hansen at male en del vilde dyr. 

– Jeg kunne meget hurtigt mærke, at der skete noget helt specielt i de malerier.  Så snart jeg havde skitseret øjnene, var det som om, de levede og kiggede direkte på mig. 

– Så øjnene er meget centrale og intense i de malerier. 

Odsherred Zoo Rescue
Helle Borg Hansens intension er at give dyrene en stemme gennem malerierne – lade dem gøre opmærksom på deres eksistens og ret til at være her. 

– Udover den intension, besluttede jeg også at yde en mere håndgribelig hjælp i form af penge. Som tak til dyrene for, at de er modeller for mig, vil jeg give en del tilbage af de penge, jeg får ind ved salget.

– Der findes så mange dyreorganisationer, så først ville jeg skifte lidt mellem dem. Men nu har jeg valgt fast at støtte Odsherred Zoo Rescue; de gør et fantastisk arbejde for nødstedte dyr.

– Ved første øjekast kan man fejlopfatte Odsherred Zoo som en lidt snoldet dyrepark, der ikke behandler dyrene ordentligt, fordi nogle af dem ikke ser helt perfekte ud, fortsætter Helle Borg Hansen. 

– Men forklaringen er, at de henter misrøgtede dyr ind fra netop steder, hvor de ikke blev behandlet godt. Her får de så et nyt liv, hvor der stadig kan ses spor fra deres tidligere dårlige tilværelse: En pjusket pels, en halten, tydelige ar eller lignende. – Så længe, det ikke er noget, der får dem til at mistrives, får dyrene lov til at leve med deres synlige skavanker.- Jeg startede med at hjælpe dem for nogle år tilbage, hvor ejeren Joan Thygesen mistede sin mand og stod alene tilbage med ansvaret for hele driften. I stedet for at tilbyde praktisk arbejde, tilbød jeg at male et maleri af stedets dyr. Det blev solgt på auktion og skaffede nogle penge til hjælp af driften.

 – Økonomien gør, at arealet har sin begrænsning. Men hver en krone, der kommer ind, går til at hjælpe disse dyr. Derfor ved jeg også, at mine penge er godt givet ud, siger hun.[/vc_column_text][vc_single_image image=”47534″ img_size=”800×800″][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »