Køb billet med mundbind, spis guf uden

Køb billet med mundbind, spis guf uden
Biografens publikum tager guf og drikkevarer med ind i salen i Skibby Kino. Her til filmen ”Madklubben”.. Foto: Søren Skov.

SKIBBY: Skibby Kino er oppe i omdrejninger, fortæller formand Hanne Jørgensen. 

– Vi indretter os efter retningslinjerne fra myndighederne med det ekstra arbejde, det giver. Frem for at være ”trætte af corona” er alle vi frivillige med på, at det altid er bedre at vise film end være lukket ned.

Der er nu mundbind-pligt i biografens indgang og café, men man kan stadig købe guf og drikkevarer til filmen.

– Publikum har længe taget deres vin, vand, kaffe, slik og popcorn med ind i biografsalen, hvor alle sidder samme vej, og der derfor ikke er krav om mundbind, fortæller Hanne Jørgensen.

– Nogle kunder har sagt, at de synes, det faktisk er rarest på den måde. Da det er lettere at holde afstand i salen end i caféen. 

Skibby Kino spreder i forvejen de solgte pladser i salen, så der er afstand mellem de enkelte grupper, der køber billetter sammen.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »