Mens jeg skriver disse linjer, holder børnene efterårsferie. For mange familier er det en uge med lidt mere tid sammen. Men jeg ved også, at tankerne hos mange forældre i Frederikssund Kommune kredser om noget helt andet… Skal vores lokale skole lukke? Og hvad vil det betyde for vores børn og for det sted, hvor vi bor
Jeg har stor forståelse for den uro det skaber. En skole er langt mere end mursten og klasselokaler. Den er en del af børnenes og lærernes hverdag, her knyttes venskaber og fællesskaber opstår.
Administrationen har fremlagt et forslag til en ny skolestruktur, hvor elever og medarbejdere i vores kommune samles på færre skoler. I Hornsherred betyder forslaget blandt andet, at skoleafdelingerne i Dalby og Skuldelev foreslås lukket, og at eleverne fremover skal gå i skole i henholdsvis Jægerspris og Skibby. For de berørte familier rejser det helt konkrete spørgsmål: Hvor lang bliver skolevejen? Hvad sker der med kammeratskaberne? Hvordan sikrer vi en tryg overgang, og hvordan kommer børnenes og familiens hverdag til at hænge sammen?
Det er spørgsmål, som fortjener ordentlige svar. Og de skal have en reel plads i den politiske behandling – ikke først når beslutningen er truffet.
Samtidig er vi som politikere nødt til at forholde os til de udfordringer, vores folkeskole står over for. Frederikssund Kommune har en af landets dyreste folkeskoler, hvor mere end 15 procent af eleverne ikke består dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse. Det er alvorligt, for det handler om unge menneskers muligheder videre i livet. Elevtallet er faldet og vi har stadig alle de samme skolematrikler. Det er en dyr måde at drive Folkeskole på.
Arbejdet med skolestrukturen udspringer af budgetaftalen for 2025-2028. Rådgivningsfirmaet BDO har analyseret 17 scenarier med blandt andet elevtal, bygninger, økonomi og transport.
Forældre, medarbejdere, skoleledelser og faglige organisationer har bidraget undervejs. Det er et vigtigt grundlag. Men analyser kan ikke stå alene. De erfaringer og den viden, børn, forældre, medarbejdere og lokalsamfund ligger inde med, er også nødvendige, hvis vi skal træffe en ansvarlig beslutning. Derfor er det vigtigt at der kommer en lang høringsperiode, hvor alle kan give deres mening til kende.
Mit mål er en folkeskole med høj faglighed, god trivsel og dygtige voksne, der har tid til børnene. Når elevtallet falder, og vi fortsat har mange skolebygninger, er det rimeligt at undersøge, om ressourcerne kan bruges bedre. Men vi skal kunne sandsynliggøre, at ændringer faktisk giver børnene en bedre skolegang. For mig er det afgørende, at pengene bliver på skoleområdet og kan mærkes i undervisningen, i trivslen og i medarbejdernes arbejdsforhold.
Jeg ved også, at en skolelukning kan få konsekvenser for et lokalsamfund. Fritidsaktiviteter, mødesteder og foreningsliv er vigtige, og vi skal tage ansvar for dem. Det er derfor af afgørende betydning, at hvis der lukkes en skole, at vi så er i dialog med borgerne om hvordan der fortsat kan være udvikling og et godt bymiljø lokalt. Det skal være godt at leve og bo alle steder i vores kommune.
Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning. Den 28. oktober skal Byrådet tage stilling til, om administrationens forslag skal sendes i offentlig høring. Hvis det sker, er den planlagte høringsperiode fra den 2. november til den 17. januar 2027, og der er lagt op til et borgermøde den 19. november.
En høring skal ikke være en formalitet. Den skal kunne gøre os klogere, hen imod den beslutning, vi ender med at træffe.
Jeg bliver i øjeblikket tagget i mange opslag på Facebook og møder et stærkt ønske om dialog. Det er forståeligt, derfor står jeg selvfølgelig til rådighed, når vi ved hvilket konkret forslag der eventuelt bliver sendt i høring.
Vi skylder hinanden en åben samtale, hvor der både er plads til følelser, fakta, spørgsmål og andre mulige løsninger.
Jeg kan ikke love, at alle bliver enige, eller at svære beslutninger kan undgås. Men jeg mener, at vi skylder børnene og familierne at gå til opgaven med åbent sind, respekt og vilje til at lytte.
