Fra bibliotek til kulturelt samlingspunkt

0

Biblioteket på Lejre Station genåbner i helt ny form. Den gamle bygning vil ikke kun rumme bøger, men også en kulturel lounge til pendlere, digital formidling af oplevelser, et nyt børneområde og en scene til arrangementer. Og kaffe. 

LEJRE: Mandag den 1. april slår biblioteket på Lejre Station igen dørene op. Den fine, gamle stationsbygning har været ramt af skimmelsvamp og er blevet totalrenoveret. Lejre Bibliotek & Arkiv har benyttet anledningen til at genskabe biblioteket i en ny og moderne udgave. 

 –  Vi genåbner med ambitionen om at skabe et kulturelt samlingspunkt, der samtidig kan være en inspirerende ventesal for pendlerne, fortæller siger Claus Jørgensen, formand for Udvalget for Kultur & Fritid i Lejre Kommune.

– Vi har indgået et spændende samarbejde med andre aktører i Lejre Kommune, så biblioteket bliver en indgang til en bred vifte af kultur og oplevelser. De fysiske bøger spiller stadig en væsentlig rolle, men samtidig har vi tilføjet ny, digital formidling. Desuden har vi øget tilgængeligheden til stationsbygningen med selvbetjent adgang, så der i praksis er åbent hele dagen. 

Der vil være sofaer til pendlerne, et arbejdsbord, en børnezone og et lille tekøkken. Biblioteket vil holde åbent med bemanding på de sædvanlige tider fra mandag til fredag. Desuden vil det være muligt at lukke sig selv ind mellem klokke 6 og klokken  22 i hverdagene og mellem klokken 7 og klokken 18 i weekenden  


Share.

About Author