Hurtigere svar på byggesager

Hurtigere svar på byggesager

LEJRE KOMMUNE: Det seneste år har Lejre Kommune gjort en målrettet indsats for at nedbringe ventetiden i byggesager. 

I første kvartal sidste år måtte en virksomhed vente gennemsnitligt 100 dage for at få svar i en byggesag. I årets sidste kvartal var det tal faldet til blot 15 dage.

Også for private er ventetiden faldet: I årets første kvartal tog det i gennemsnit 34 dage at besvare en henvendelse fra en borger om et enfamiliehus, en carport eller lignende. Det tal faldt i fjerde kvartal til 21 dage. 

Der er flere forklaringer på, at ventetiderne er faldet så markant. En af dem er, at Center for Teknik & Miljø hurtigere har gjort borgere og virksomheder opmærksomme på det, hvis der manglede oplysninger i deres sag. 

Desuden har centret prioriteret at få nedbragt ventetiden på især byggesagerne, fordi det var her, udfordringen med at overholde servicemålene var størst.

Andre artikler fra denne uge

Tre forbud på stribe


Læserbrev Af Kurt Terkelsen Damgårdsvænget 49, Skibby Som redaktionsmedarbejder Dansktoppen Subnet/ medlem af Ældre Sagen, har jeg nu modtaget ”3

Læs mere »

Julemarked i Kulhuse


KULHUSE: Lørdag den 2. december fyldes Kulhuse Kultur- og Medborgerhus med alskens boder med skønne jule- og adventsgaver, juledekorationer, kranse,

Læs mere »