Der bliver vin til maden

Der bliver vin til maden

Af Conny Probst

SKIBBY: Tirsdag den 14. maj kunne Skibby Krolfklub ”Hornuglerne” fejre 10 års jubilæum i det klublokale ved Skibbyhøj, som klubben deler med Hornsherred Krolf. 

Og der var vingaver fra både Hornsherred Krolf og de to andre venskabsklubber, der har hjemsted i henholdsvis Vallø og Albertslund, fortæller formand Hanne Pedersen.

– Vinen skal vi nyde til vores interne turnering, hvor vi altid spiser sammen.

Klubbens medlemmer træner flittigt tirsdag formiddag og torsdag eftermiddag på 12-hulsbanerne. 

Man er oppe på 38 medlemmer; det seneste medlem tilmeldte sig på jubilæumsdagen.

Andre artikler fra denne uge

Musikalske venner

SÆBY: Søndag 17. maj i Draaby Kirke kl. 15.00 indledes en ny koncertrække med fortrinsvis lokale musikere, hvor organist Thomas

Læs mere »