Vikingemarked på Hammergården

Vikingemarked på Hammergården

SKIBBY: Lørdag den 12. maj klokken 10:30 holdes der vikingemarked på Hammergården på Hammer Bakke 13.
På ægte vikingemaner vil markedsvikinger sælge deres forskellige varer, blandt andet mjød, smykker, skind og læder.
Børnene kan male deres eget skjold og prøve at ride på en ægte islandsk hest, mens mor og far kigger på de mange fristende varer fra de forskellige boder.
De kan også prøve kræfter med gamle vikingelege, som fedtpind, gå til Island efter sild og hesteskokast.
Et par vikingekæmper vil fortælle om vikingetidens våben og om, hvordan vikingerne kæmpede. Og så siges det, at der kommer en gal viking for at udfordre høvdingen på vikingemarkedet til kamp om, hvem der skal regere i Hornsherred og over Isefjorden.
Så måske kan man også opleve en rigtig tvekamp til døden.
Dagen arrangeres i et samarbejde mellem Hammergårdens Friluftsforening, Vejleby Bylaug og Frederikssund Vikingespil.
– Hvorfor dog det, kunne man spørge. I bylaugene ønsker vi at få spændende aktiviteter til vores hjørne af kommunen, siger Lene Ottesen, formand for Vejleby Bylaug, så et vikingemarked er fantastisk.
Jørgen F. Hansen fra friluftsforeningen nikker og mener, at området fortjener at blive brugt meget mere. Og vikingetiden ligger lige for.
Den tidligere formand for Vikingespillene, Jesper Wittenburg (der også er formand for Ejendomsfonden Hammergården) tilføjer, at beliggenheden lige ned til Isefjorden er som skabt til vikinger, vikingeskibe og vikingetræf.
Så et vikingemarked er de tre helt enige om.

Program
Klokken 10:30 : Vikingemarkedet åbner
Klokken 12:00: Fortælling om vikingernes, deres våben og vikingekamp.
Klokken 14:30: Fortælling om vikingernes, deres våben og vikingekamp.
Klokken 15:00: Vikingemarkedet lukker.

Andre artikler fra denne uge

Frivillig jul i Skibby


Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet

Læs mere »

Jul i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Årets juletræstænding i Jægerspris fandt sted søndag 1. december kl. 11-17. Det store, smukke træ fra Nordskoven tændtes af

Læs mere »