Formand i JIK Lene Lyberg elsker stadig foreningslivet med gymnaster i alle aldre.
Af Tomas Skov
JÆGERSPRIS: Snart 72-årige Lene Lyberg kører på sit 31. år som formand i JIK, selv om hun nu nøjes med at være med på et nyligt oprettet hold i såkaldt stolegymnastik.
– Jeg undrede mig over, hvor folk blev af, når de kom op i alderen. Det viste sig, at flere havde fået nye knæ og hofter, så vi oprettede simpelthen et hold til dem, og nu er der 24 på holdet, fortæller formanden.
Kulde og tunge døre
Det er dog den mindste af hendes opgaver, for der er masser af andet at tage sig af i Kignæshallen.
– For tiden er temperaturen nede på 17 grader i hallen, og det er et kæmpe problem, for vi kan simpelthen ikke holde varmen. Så i går sad jeg og skrev til alle byrådsmedlemmerne hver især, fortæller Lene Lyberg.
En anden udfordring er adgangen til det velfungerende handicaptoilet, som hallen tidligere blev udstyret med.
– Der er ikke skabt adgangsforhold til det udefra.Du skal igennem to meget tunge døre for at komme ind i hallen, og dem kan du ikke få op, hvis du sidder i kørestol, fortsætter hun.
For unge og gamle
Således handler et formandsskab om meget andet end den konkrete undervisning, som jo er kerneydelsen i JIK for en i øvrigt yderst tilfreds formand.
– Vi er langt henad vejen virkelig tilfredse med alt det, vi kan i Kignæshallen. Sidste år fik vi en gymnast på DGI’s Verdenshold. Det var kæmpestort. Man skal gå målrettet efter det, og gymnasten er afhængig af velvilje fra både familie og forening. Jens var den eneste fra Sjælland, der blev udtaget, fortæller Lene Lyberg.
JIK har alle hold fra de helt små, til folk ikke kan mere. Indtil sidste år havde foreningen også glæde af Conny på over 90 år, som indkasserede en buket blomster, da kroppen ikke ville mere.
Hallen er fyldt
JIK har dog heldigvis næsten lige mange børn som seniorer, mens der til gengæld er færre medlemmer midt i livet. Det bekymrer dog ikke Lene Lyberg så meget, da der simpelthen ikke er tid og ressourcer til at tage mange flere ind i foreningen, der nu tæller omkring 600 udøvende, som primært er gymnaster.
– Både hvad angår kapacitet og instruktører er vi dem, vi kan være, konstaterer hun.
Et liv med gymnastik
Lene Lyberg er med rette stolt over, hvad JIK kan tilbyde gymnaster i alle aldre, og hun nyder stadig at komme i Kignæshallen morgen, middag og aften.
– Mit brændstof er min daglige gang i hallen og kontakten med børn og voksne. Jeg har så mange glade oplevelser til dagligt – som fx når et barn kommer og spørger: ’Hvor er din seng? Hvor er dit værelse?’ De tror simpelthen, jeg bor i hallen. Det er da rørende, griner formanden.
Lene Lybergs mand kan skrive under på, at hallen tager en unævnelig del af hendes vågne timer, for det er for længst blevet hendes liv.
– Jeg startede som seksårig på den gamle sogneskole, og så har jeg været i gang lige siden. Det er vildt, når man tænker over det, siger formanden.
