Ventetider på udredning eksploderer

Ventetider på udredning eksploderer

Det er et alvorligt problem for demenspatienter. Alzheimerforeningen har opfordret Sundhedsministeren til at gribe ind nu.

HELBRED:  Ventetiderne på demensudredning er eksploderet, og ventetiden er nu længere end et år. Ingen regioner lever i dag op til udredningsgarantien på 30 dage, men alligevel har Danske Regioner opsagt kontrakten med den private leverandør Demensudredning Danmark, fortæller Alzheimerforeningen.

– Patienter, der i tiltro til Folketingets ventetidsgaranti valgte en privat udbyder, fordi regionerne ikke kunne leve op til udredningsgarantien, er igen kommet bagerst i køen. De må derfor nu vente endnu et år, før de kommer i gang med deres demensudredning. Det år kommer oven i de mange måneder, de i forvejen har måtte vente, siden de blev henvist til demensudredning, fortæller Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

 – Det er helt urimeligt og udgør et alvorligt problem både for personen med mistanke om demenssygdom og for dennes familie og pårørende. Men skal huske på, at mange demenssygdomme er hurtigt fremadskridende og dødelige. De lange ventetider betyder, at demenssygdommen risikerer at blive yderligere forværret, mens hverken patient eller pårørende får mulighed for at få den nødvendige medicinske eller psykosociale behandling – eksempelvis  støtte, rådgivning og aflastning – der kan forsinke sygdommen og forhindre, at de pårørende også selv bliver syge. 

Alzheimerforeningen har derfor skrevet til Sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), og opfordret ham til at gribe ind.

Coronamilliard
Konkret foreslår Alzheimerforeningen, at regionerne skal anvende en del af den ekstra milliard, Folketinget akut har givet til sundhedsvæsenet. 

Pengene kan blandt andet bruges til at ansætte – eller på anden vis tilknytte – noget af det personale, der er blevet frigjort ved opsigelse af kontrakten med Demensudredning Danmark.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »