Ugens klumme af Knud Eskesen

Ugens klumme af Knud Eskesen

Travlhed i Kulhuse

Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Hornsherred i centrum.

Carsten stoppede mig ved DagligBrugsen i Hullet for at spørge, om jeg vidste, hvorfor folk har så travlt. Carsten er kommet op i årene og bentøjet og balancen er ikke, hvad den har været, og det betyder, at turen til Brugsen bliver meget usikker, når bilerne kommer drønende forbi på vores smalle veje.
Nu er julemåneden traditionelt årets travle tid, men her i Kulhuse oplever vi, at denne travlhed strækker sig over hele året Vi fik en god snak om det.
Hvad skal de nå? Kan du svare på det? Spurgte han. Jeg svarede, at vi naboer kender godt den smarte bil, og hvad den kan yde, så han må finde et andet revir for at imponere, og de smarte tøser er jo ikke i Kulhuse her i vinter. De skal jo passe veninder på cafeerne i storbyen. Det må være andet, der skal nås, eller kunne det bare være en dårlig og farlig vane.
Det er som om de har Fanden i hælene og forsøger at vriste sig fri. Nej du, det må være noget mere håndgribeligt, som de er forfulgt af. Kan det være en flok hadefulde og straffende MeeToo kvinder. Ok selv om alle mænd lægges for had og forfølges af MeeToo kvinder, så er det vel mest et storbyfænomen.
Vi har 25 km skilte i et forsøg på at nedsætte farten, og fartbøllerne kan da forhåbentlig læse.
Ja selv om vi har fulgt en tv serie om læsevanskeligheder og talblindhed, og set hvor stort handicap, det kan være, så kan det vel ikke være det. Hvor mange talblinde er der da? I Danmark er der ca. 5% af befolkningen, der har problemer med tal i forskellige grader. Hvad med Kulhusvejen hvor der køres meget stærkt. Selv om der er bymæssig fra Kulhuse skiltet og helt ned til havnen.
Hvis det er for at nå Columbus færgen, så har de da vist glemt, hvad årstid det er. Fuld fart til færgen og heldigvis i en varm bil, for der bliver lang ventetid ved færgelejet og mulighed for at få stressen ned.
Næste afgang 1. april! Forskning fortæller at bilister har svært at komme ned i fart efter at have forladt en motorvej. Kunne fartblindhed være forklaringen? Hold nu op. Vi har jo ingen motorveje i Hornsherred!
Så hvis det skulle være forklaringen, så er det en fartblindhed, der burde behandles. Her er briller ikke nok! Der er rigtig mange af de travle bilister, der er stolte og glade for deres biler. Så glade at det er vigtigt at holde bilen ren og pæn. Affald, engangsservice og cigaretpakninger skal ikke ligge og flyde i bilen, så det kastes bare ud af vinduet. Dette skal også helst ske i fuld fart, og skulle der ryge en øldåse ud også, så er det kun ekstra sjovt at se i bagruden, hvordan den springer på asfalten og måske endda over i modsatte kørebane. Så må vi leve med at det går ud over grøftekanten mellem Jægerspris og Kulhuse.
Ude af syne og bilen holdes ren og pæn. Prøv at sætte hastigheden ned ind til Jægerspris. Helst så langsomt at du kan nå at registrere og tælle cigaret pakninger og engangsemballage i grøftekanten.
Til gengæld kan du så udføre en forskers projekt: hvad der spises og drikkes i bilen enten på vej til arbejde eller hjem fra arbejde. Måske kan du også tælle alle de små reklame indput, du får fra grøftekanten. Der ligger en Princepakke og der og der. Nu kommer en McDonald bakke og her en to go kaffe krus. Nej hvis du begynder på at tælle, så er jeg bange for, at du får affald på hjernen.
Det er ikke godt for det skulle helst være ude af syne – væk og glemt. Med ønsket om et godt nytår!

Knud Eskesen er pensionist og aktiv i Kulhuse.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »