Oplæg til ny skolestruktur står på skuldrene af et markant faldende elevtal.
Af Tomas Skov
FREDERIKSSUND KOMMUNE: Demografien ændrer sig i Frederikssund Kommune, og det har ført til et fald på omkring en tredjedel i skolesøgende børn over de sidste ti år. Det betyder, at Frederikssund Kommune i skrivende stund driver Danmarks 10. dyreste folkeskole, hvilket i sagens natur ikke er økonomisk bæredygtigt.
Det kunne være udtryk for en benhård prioritering af ressourcer med det formål at avle skoleelever med høj faglighed, men desværre står udgifterne ikke mål med afkastet, som situationen er nu. 15 procent af kommunens elever består ikke dansk og matematik ved afgangsprøven, og det er betydeligt under landsgennemsnittet.
– Disse tal lægger sig til høje tal for fravær og mistrivsel. Vi har store problemer i vores folkeskole, og det skal vi tage ansvar for og gøre noget ved, siger borgmester Anne Sofie Uhrskov (V).
Mindre skoler i fare
På den baggrund er et forslag til en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune blevet offentliggjort. Forslaget skal først behandles politisk, og hvis Byrådet beslutter at sende det i offentlig høring, får borgere, forældre, medarbejdere og andre interesserede mulighed for at komme med input, inden der træffes en endelig beslutning.
Det er naturligvis et politisk ømtåleligt emne, idet nedlæggelsen af mindre skoler kommer i spil. Forslaget indebærer overordnet, at distriktsskolestrukturen nedlægges, så kommunen fremover har selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse. Derudover foreslås det, at elever og medarbejdere samles på færre skoler. Dette kan blandt andet indebære en nedlæggelse af afdelingerne Dalby og Skuldelev samt en senere nedlæggelse af afdelingerne Lindegård og Marienlyst.
Analytisk grundlag
17 forskellige scenarier for fremtidens skolevæsen i Frederikssund Kommune er blevet analyseret af det eksterne rådgivningsfirma BDO. Analyserne har blandt andet omfattet elevprognoser, klassedannelse, skolernes kapacitet og bygninger, økonomi, organisering, transport og de faglige og organisatoriske muligheder for at drive god skole.
– Det er vigtigt for os at arbejde ud fra de rigtige informationer. Samtidig har følgegrupper på skolerne og andre interessenter fulgt op på arbejdet, og vi hører fra dem, at vi er kommet godt i mål, siger Rasmus Petersen (Ø), der er formand i udvalget Børn, Skole og Familie.
Flere penge til kvalitet
Udover faldende elevtal er den nuværende skole- og bygningsstruktur i store træk uændret. Det betyder, at en betydelig del af ressourcerne i dag er bundet i bygninger og drift af mindre skoleafdelinger.
Administrationen vurderer, at den foreslåede struktur, når den er fuldt implementeret, kan frigøre 19,2 millioner kroner årligt i serviceudgifter. Midlerne vil kunne bruges til at styrke indsatser for eleverne og udvikle folkeskolen. Målet er at skabe et mere bæredygtigt skolevæsen, hvor ressourcerne i højere grad kan bruges tæt på eleverne.
En ændret skolestruktur skal blandt andet give bedre muligheder for at investere i undervisningen, stærke fagprofessionelle miljøer og inkluderende læringsfællesskaber samt i kommunens arbejde med rekruttering og fastholdelse af lærere.
