Ugens klumme af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”

Ugens klumme af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”

De tomme og de tætpakkede busser

Rejseplanen.dk på nettet og app’en på telefonen er rigtig gode redskaber sammenlignet med de trykte busplaner, vi brugte frem til for få år siden. Jeg tjekker turen til København, Roskilde, Frederikssund eller Skibby hver gang, før jeg tager afsted, og bliver derfor (næsten) aldrig fanget i sporarbejder, aflyste tog eller lignende.

Men Rejseplanen kan også finde på at give pudsige beskeder som:

• Tag bus 315 på Saltsøvej 

• Skift til bus 318 på Rosenvænget 

• Tag bus 230R fra Bymidten

I praksis er det noget hurtigere bare at gå de 450 meter hen til Bymidten. Men da der nu til dags er stoppesteder på andre gader end Hovedgaden og Selsøvej, finder en algoritme det rationelt at skifte bus et par gange i Skibbys gader.

Og med nye og omlagte busruter er det heller ikke længere et særsyn at se tre eller fire busser samtidig på Hovedgaden, når de mødes omkring Bymidten og skaber storbystemning i gadebilledet.

Jeg husker fra sidst i 1970’erne, hvordan min farfar ikke forstod, hvad alle de busser skulle til for! De kørte jo konsekvent tomme, mente han, når de passerede på Hovedgaden. Min far-forældre boede nemlig Hovedgaden 5, altså nær endestationen, hvor næsten alle var stået af. Og da han ikke kunne drømme om at sætte sine ben i en bus, oplevede han aldrig, hvordan vi andre dagligt stod som sild i en tønde i busserne til og fra gymnasierne i Frederikssund og Roskilde.

Man kan også læse om tætpakket persontransport omkring år 1900 i min oldemor Sines erindringer, redigeret og udgivet af Historisk Forening for Skibby-egnen:

Her i Horns Herred var kun een offentlig Befordring, nemlig en Postvogn fra Skibby til Frederikssund. Den kørte fra Skibby Kl. 8 om Morgenen og hjem fra Frederikssund Kl. 11 om Aftenen.

Ved Højtiderne, Jul, Paaske og Pinse kørte der en Vogn, som var ved Venslevvejen Kl. 6 om Aftenen. Særlig efter Paaske og Pinse var den godt besat. Der kunne være otte Mennesker i Vognen og ligesaa mange ovenpaa. Alle kom med, hvor de saa skulde anbringes.

Den eneste Postkører, jeg kan huske, hed Peder Jørgensen, og han kørte ikke fra nogen. En 2.den Pinsedags Aften var vi 18 i og paa Vognen. Min Søster og jeg sad paa Fodbrædtet, og Peder Jør’n sad paa Hammeltøjet og kørte sine dejlige Heste. Han var altid godt kørende. Det var ingen kedelig Køretur, og der blev sunget, saa det kunde høres langt væk. Der var ingen sure Miner, selv om vi næsten sad oven paa hinanden.

En Tur kostede 1 Kr. Man kunne ikke faa Returbillet, saa det var jo ikke billigt at køre med den, men efter en Tur som den, vi var med paa, syntes vi, at den var alle Pengene værd. 

I min tid er ikke blevet sunget meget fællessang i busserne til og fra Skibby – desværre – og jeg må give min oldemor ret i, at transporten var dyr for hende. At give 1 krone for en tur fra Frederikssund i år 1900 svarer nemlig til cirka 71 kroner i dag, hvor det koster under en tyver, hvis man bruger Rejsekortet.

Af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”
Søren Skov er en mange-generations Skibby’er, der er vendt tilbage efter mere end 30 år på Vesterbro og nu genoplever sin fødeegn på nært hold.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »