Fuldt hus til Dolly Parton og mørbradgryde

Fuldt hus til Dolly Parton og mørbradgryde

Af Tomas Skov

SKIBBY: Brugerrådet i Skibby holdt endnu en gang et velbesøgt arrangement i Bibliotekshaven, og denne gang foregik det tirsdag 2. juni kl. 15:30-20:00.
Der må maksimalt være 110 mennesker i Bibliotekshaven, og de havde indfundet sig, mens 24 måtte tage til takke med at stå på venteliste til koncerten, hvor Dorte Pedersen og Morten Husted underholdt medsange fra Dolly Partons bagkatalog.
– Det var virkelig hyggeligt, og folk kunne lide det, selv om mange jo ikke forstår engelsk så godt. Folk klappede helt vildt, fortæller Jytte Løvhøj, der ersekretær og ansvarlig for PR i Brugerrådet.
Efter halvanden times koncert med en pause halvvejs blev der serveret mørbradgryde med kartoffelmos og salat i gymnastiksalen, og måltidet blev fulgt op af kaffe og småkager.
– Det var en dejlig dag, og vejret var med os uden at det blev for varmt i Bibliotekshaven, siger Jytte Løvhøj.

Andre artikler fra denne uge

En sjovere skolegang

Den praksisnære Juniormesterlære giver flere unge mod på uddannelse. FREDERIKSSUND KOMMUNE: De første erfaringer med juniormesterlære i Frederikssund Kommune peger

Læs mere »