Temaaftener på Svanholm

Temaaftener på Svanholm

Af Conny Probst

SKIBBY: Klinikken på Svanholm Gods inviterer til en række gratis temaaftener, hvor man kan blive klogere på sit helbred.

Formålet med aftnerne er at formidle den nyeste viden og forskning om sundhed, sygdom og forebyggelse med fokus på henholdsvis akupunktur og ernæring.

Torsdag den 29. november: Kræft, bivirkninger og senfølger. Herudover er der temaaftener i i januar, februar og marts 2019 om henholdsvis stress, type 2 diabetes og bedre helbred.

De to værter er Elisabeth Lægaard, speciallæge i almen medicin samt afsluttet akupunkturuddannelse. Hun har godt 30 års erfaring med akupunkturklinik på Svanholm. Elisabeth Berg er sygeplejerske og uddannet kost- og livsstilsvejleder.

Alle arrangementer finder sted i cafébutikken på Svanholm Gods 16A fra klokken 19.30 til 21. Aftnerne kommer til at indeholde en kort præsentation af det pågældende emne med cirka to gange 20 minutters oplæg og derefter mulighed for uddybende spørgsmål.

Cafeen er åben fra klokken 19, og der er mulighed for at købe kaffe, te mv.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Andre artikler fra denne uge

Frederikssund Marine Venner


Læserbrev Af Kurt Terkelsen 4050 Skibby Marineforeningen Frederikssund og Omegn/Danmarks Marineforening, har ekskluderet mig, fordi jeg har oprettet ”Frederikssund Marine

Læs mere »