Slut med tørke i Klydesøen

Slut med tørke i Klydesøen
Udsigt over Klydesøen på Eskilsø. Foto: Nynne Sørgaard

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nyt tiltag bremser udtørring af sø på Eskilsø og sikrer gode forhold for fuglene.

ESKILSØ: På den østlige del af Roskilde Fjords største ø, Eskilsø, ligger Klydesøen. Her raster mange forskellige vandfugle – hvis der altså er vand i søen. 

Med års mellemrum og især under tørre somre som den i 2018, forsvinder vandet i søen og efterlader et område, der minder mere om en ørken end om en sø.

Nationalpark Skjoldungernes Land har derfor søgt  om tilladelse til at lukke de grøfter, der normalt afvander søen. Og det har Frederikssund Kommune, Fredningsnævnet og Kystdirektoratet givet tilladelse til.

Sø gavner mange fugle
Erik Jensen, som bor på Eskilsø, har udført arbejdet med at lukke grøfterne.

Arbejdet er nu afsluttet, og fuglene er derfor fremover sikret en skøn sø at boltre sig i – uanset regnmængden.

Det er først og fremmest ænder, gæs og vadefugle, der får glæde af den mere stabile sø. Det drejer sig om rastende vandfugle som for eksempel grågås, bramgås, blishøne, troldand, krikand, pibeand, gråand og skeand.

Også mange ynglefugle trives omkring søen. I foråret viste fugletællinger, at arter som eksempelvis  strandskade, rødben, vibe og skeand yngler i umiddelbar tilknytning til Klydesøen.

 Netop Klydesøen på Eskilsø blev også genstand for stor ståhej under forårets fugletælling, da ornitologer fra Orbicon observerede seks brushøns og den sjældne blåvinget and – en trækgæst fra Nordamerika, der kun ses med flere års mellemrum herhjemme.

Projektet kom i stand på baggrund af et forslag fra Struckmannfonden, som ejer Eskilsø, og blev finansieret af nationalparken.[/vc_column_text][vc_single_image image=”40680″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »