Lopperier på Lisegården

Lopperier på Lisegården

[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKULDELEV: – Septembersolen stod højt. Lige så højt som humøret hos de 307 voksne og mange, mange børn, som gjorde gode handler, fandt gode fund – antik, retro, sjov og ballade, som man nu kan på et rigtig gammeldags loppemarked. 

– Der var mærkevarer fra Lyngby Lotus, Holmegård, Den kongelige Porcelænsfabrik, Pondus sparebøsser. og masser af legetøj. Der var over 40 numre til auktionen, og hele gården var fuld af tøj, elektronik, legetøj, isenkram, møbler ude og inde, fortæller Nanny Kragh Mortensen på arrangørernes vegne

Lisegården i Skuldelev lagde rammer til.  I fordums tid en af egnens prægtige gårde, som nu sover tornerosesøvn og danner rammen om det årlige loppemarked, som skaber økonomi til Skuldelev-Selsø Multikulturforening og Skuldelev-Selsø sportsklub Kilden. 

Som en ekstra hyggespreder spillede og sang Søren og Rune fra Hornsrock.

Overskuddet, som de 27 sælgere fik ind med fradrag af udgifter, kendes endnu ikke. Men det ser lovende ud. Og et ”slaw på tasken” siger, at det bliver større, end det plejer at være. 

De sidste tre år har det været på cirka 28.000 kroner, som deles ligeligt mellem de to foreninger. 

– Kilden bruger hovedsageligt deres del til ungdomsarbejdet. Multikulturforeningen støtter andre initiativer så som Hornsrock, Skuldelev Bylaug, Skuldelev løbet m.v. samt arrangerer koncerter og foredrag uden øje for, at det giver underskud: Vi har jo ”loppe-pengene”.

– Vi er rigtig taknemmelige for alle de gode ting, der er doneret til os. Og for at lokale borgere stiller op og bruger timer og kræfter  på at arbejde for det lokale fællesskab. Og også for alle de, der handlede og bød på auktionen. 

– Formålet med dagen er et samle penge ind og skabe en dejlig dag.  Og det fik vi, fortæller en taknemmelig Nanny Kragh Mortensen.

Fotos: Steen Westh[/vc_column_text][vc_gallery interval=”5″ images=”40667,40668,40669,40670″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »