Orgelkoncert i Krogstrup Kirke

Orgelkoncert i Krogstrup Kirke
Tina Christiansens repertoire er stort og spænder over mange århundreder. Søndag 9. februar kl. 15:00 får hun mulighed for at synge til Krogstrup Kirkes nye elektroniske kirkeorgel.

KROGSTRUP: Der indbydes til orgelkoncert i Krogstrup Kirke søndag 9. februar kl. 15:00, hvor kirken indvier det elektroniske kirkeorgel.
Orglet er bygget af Flemming Danhild fra Skandinavisk Orgelcentrum, og han har udbygget orglet med hybrakustiske lydgivere bestående af to fuldtone og en 16 fods bas placeret bagerst i kirkerummet.
Det hybrakustiske kirkeorgel er udviklet i Danmark hos Skandinavisk Orgelcentrum i Vejle.
Koncerten spilles af Tina Christiansen, som er organist ved Ansgars kirke i Odense og initiativtager til og kunstnerisk leder af Odense Internationale Orgelfestival.
Tina Christiansen er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har spillet talrige koncerter i det meste af Danmark og givet mere end 70 koncerter i det meste af Europa.
Tina har desuden optrådt som orgelsolist ved koncerter med Odense Symfoniorkester og Prinsens Musikkorps.
Tinas repertoire er stort og spænder over mange århundreder. I 2024 har Tina indledt et nyt tværkunstnerisk samarbejde med skuespiller Thure Lindhardt.
Efter koncerten bydes på en forfriskning i Den Gamle Klokkerbolig. Alle velkomne og entréen er gratis.

Andre artikler fra denne uge

En stemme for børnene


Utålmodige forældre står klar til at videreføre Tumlebo som et privat pasningstilbud. Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Frederikssund Kommune har

Læs mere »

Skak men ikke mat


Elever spillede hjernen stærk på Skolernes Skakdag. HORNSHERRED: Der var konger, dronninger og action-skak på skemaet, da 3.302 unge fra

Læs mere »