Fastelavnsløjer på Færgegården

Fastelavnsløjer på Færgegården
Færgegården holder fastelavnsløjer med lækre boller, gakkede lege og onde katte allerede i vinterferien.

JÆGERSPRIS: Vinterferien nærmer sig, og selv om fastelavnssøndag først ligger 2. marts, holder Færgegården fastelavnsløjer med lækre boller, gakkede lege og onde katte.

Tag med på gammeldags fastelavnsoptog i Færgegårdens have i vinterferien og vær med til at lege, dyste og smage dig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan hele familien være med til at fejre fastelavn, som man gjorde i 1800-tallet. Alle tager afsted på et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven sammen, hvor deltagerne prøver kræfter med fortidens ritualer, lege og smage på egen krop. Der sluttes af med at slå katten af tønden – og der findes naturligvis både en kattedronning og konge.

Museet opfordrer alle til at komme i sit mest festlige fastelavnskostume.

Anbefalet aldersgruppe er 5-12 år. Det foregår både 10., 11. og 12. februar, og turene begynder kl 11:15 og 13:00. En tur varer ca. en time.

Det er gratis for børn fra 0-17 år og koster 50 kroner for voksne (+ billetgebyr). Billetter fås via https://billetto.dk/e/vinterferie-fastelavnslojer-pa-faergegarden-billetter-1132785

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »