Nyt boligprojekt på vej i Vinge

Nyt boligprojekt på vej i Vinge

VINGE: ”Det er ambitionen at skabe et bæredygtigt boligområde med æstetisk høj kvalitet.” Sådan lød det blandt andet i det købstilbud på den ledige byggegrund mellem Mekongvej og Deltavej i Vinge, som City Apartment ApS sendte til Frederikssund Kommune tidligere på foråret. Nu har byrådets godkendt købstilbuddet.

– Vi bød på grunden i Vinge af flere grunde. Dels er infrastrukturen rigtig ved Vinge. Der er motorvej på vej til Frederikssund, og der er S-tog i Vinge. Derudover er det er naturskønt område, og Frederikssund Kommunes visioner for Vinge passer godt til os, fortæller Rolf Petersen, der er direktør i City Apartment ApS.

Det kommende byggeri er allerede navngivet ”Vingen”, og bygherrens vision er at opføre 97 boliger, ”som kan danne rammen for stor livskvalitet og socialt fællesskab til kommende beboere,” som det hedder i tilbudsmaterialet.

De 97 boliger vil fordele sig på 2, 3 og 4-værelses lejligheder i størrelser fra 57 – 104 m2.

Det arkitektoniske hovedgreb er en langstrakt bygningskrop, som formidler overgangen mellem rækkehusene ved den landskabelige spredningskorridor (det grønne areal umiddelbart syd for Deltakvarteret) og den fremtidige tættere bydannelse mod syd.

Bebyggelsen bliver placeret på grunden langs Dalvejen med en ”vinkel” i begge ender langs Deltavej og Mekongvej.

Byggeriet vil få et varieret udtryk og blive i to til fem etagers højde.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »