Malerier, keramik og glaskunst

Malerier, keramik og glaskunst
Processed with VSCO with a9 preset

”Kunst i Pinsen” byder på mange åbne atelierdøre.

HORNSHERRED: 
I pinsedagene den 22. til  24. maj løber en af de helt store kunstbegivenheder af stablen, når kunstnere i en stor del af Sjælland inviterer inden for i deres værksteder.

Tre kunstnere fra Hornsherred har tilsluttet sig begivenheden, så der er fin mulighed for en kunsttur ud i det smukke fjordland.

I Skuldelev på Bøgevej 2 ligger Atelier HBH-Art, hvor Helle Borg Hansen fremviser oliemalerier og skulpturer både i bronze og glaseret stentøj. Det er og farverige og  sprudlende malerier .

På Selsøvej 29 b ligger Galleri Selsø/v Helle Rasmussen. Hendes billeder er inspireret af teater, film,  natur og af Japan. 

Kører man videre til Holtensmindevej 75, finder man Gunhilds Galleri. Hun får besøg af to gæsteudstillere: Anja Moos Wagner med sine charmerende skulpturer “Guttermænd” og Merle Conradi-Larsen, der udstiller glaskunst. 

Appen ”Kunst i Pinsen” giver det helt store overblik over begivenhederne.

Galleriet TANG.myway der har til huse på Skovgården i det smukke Holtensminde har også åbent alle dagene. I år gæster to kunstnere – Susan Sylvest Hansen fra Odense og Gitte Lustrup fra Kolding – galleriet.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »