Penge til udvikling af cykelturisme i Fjordlandet

Penge til udvikling af cykelturisme i Fjordlandet

Et nyt turismeprojekt i Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land skal få flere turister til at opleve området på to hjul, og får støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

FJORDLANDET: Destination Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land er gået sammen om at udvikle det store potentiale for cykelturisme i Fjordlandet. 

For med sit unikke og kuperet istidslandskab er der utallige muligheder for den trænede rytter, men også gode cykelstier til børnefamilierne og udfordrende skovstier til MBT-rytteren – for ikke at tale om de mange store kulturelle attraktioner som kan opleves på jern-
hesten. 

Det store potentiale skal understøttes og udvikles i endnu højere grad, hvilket Erhvervsfremmebestyrelsen bifalder og har valgt at støtte Fjordlandets og nationalparkens projekt ”Bedre adgang og mobilitet – oplev endnu mere på cykel i Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land”.

Projektet støttes med knap 1.9 million kroner.

Bedre sammenhængskraft
Grundlæggende så skal det være lettere at være dansk og udenlandsk cykelturist i Fjordlandet, og turismeerhvervet skal klædes bedre på til at tage imod dem, fortæller Elaheh Peyman Granov, Udviklingschef i Fjordlandet.

– Vi igangsætter blandt andet et forretningsudviklingsforløb med fokus på værtskab i relation til cykelturisme. Vi har i forvejen en god infrastruktur med friluftsfaciliteter og nationale, regionale og lokale cykelstier, og projektet skal give en nemmere adgang til cykler, flere muligheder for forhåndsreserverede oplevelser samt bedre adgang mellem overnatningssteder og attraktioner. 

– Vores gæster skal have bedre adgang til cykelstationer, udlejningssteder og kobles til andre grønne transportmuligheder – ganske enkelt, så skal der skabes en bedre sammenhængskraft. 

Projektet skydes i gang i maj 2021 og afsluttes i midten af 2024.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »