NATUREN: For flere og flere danskere er mundbind blevet en fast del af hverdagen – blandt andet fordi mundbind er et krav i offentlig transport.
Desværre betyder det også, at flere og flere mundbind havner i gader, parker og i naturen, når de bliver smidt uden omtanke. Og det er et problem, der skal fokus på, mener Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
– Mundbind er blandt andet lavet af plast, som kan blive ude i miljøet i århundreder og over tid fragmenteres til mindre stykker, som kan påvirke både miljøet, dyrelivet og vores egen sundhed. Blandt andet gennem vores drikkevand, fortæller Mette Ranfelt, der også frygter, at mundbindene kan ende i maven på dyr, som tror, de har fat i noget spiseligt.
– Plast i naturen kan gøre stor skade, og desværre ser vi alt for ofte syge fugle, rådyr og andet, der har maven fuld af plastik og ender med at dø af det.
Ifølge Waste Free Oceans er engangsmundbindene op til 450 år om at blive nedbrudt i naturen.
Men mundbind er ikke kun lavet af plast. De indeholder også aluminium, som er et af de metaller, som miljøet betaler en høj pris for at udvinde.
Derfor er det vigtigt, at materialerne i mundbindet bliver genanvendt, mener Danmarks Naturfredningsforening. Blandt andet bør kommunerne lave en mere effektiv indsamlingsordning for brugte mundbind.
– Det kunne for eksempel være med separate skraldespande til mundbind på flere af stationerne eller en afleveringsordning på apotekerne – ligesom vi har med vores medicin i dag.
