Efterårsferiesjov for børn på Frederikssund bibliotekerne

Efterårsferiesjov for børn på Frederikssund bibliotekerne

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Mal et kunstværk, lyder opfordringen fra Frederikssund Bibliotekerne:

Find din indre kunstmaler frem og kom og mal et fantastisk flot kunstværk. Vi bruger malertape og skumpensler, og alle får mulighed for at male to malerier, som man selvfølgelig må få med hjem.

Det foregår på Frederikssund Bibliotek, Kultur-Arkivet mandag den 12. oktober fra klokken 10 til 12 og er for børn fra 6 år.

Papirfly – tips og tricks
Kom og lær spændende foldetips og kastetricks, når papirflykaptajn Iben A. Bentzen inviterer ombord i en papirflyworkshop onsdag den 14. oktober.

Deltagerne skal også bygge en sej affyringsrampe af kasserede bøger samt gennemføre verdens eneste forhindringsbane til papirfly.

Iben vil guide børn mellem 4 og 12 år og alle får et flot diplom med hjem.

På Skibby Bibliotek er der to workshops henholdsvis klokken 10 til 11 og klokken  11 til 12

På Jægerspris Bibliotek er der også to workshops klokken 14 til 15 og klokken 15 til 16.

Det er vigtigt at holde den bookede tid, da arrangementet afvikles i hold.

Lav et vindspil
På Slangerup Bibliotek kan man torsdag den 15. oktober mellem klokken 10 og 12 lave et smukt vindspil. Det kan for eksempel hænges op i haven eller på altanen, så man kan nyde det beroligende spil når vinden blæser. 

Arrangementet er for børn fra seks år og op.

Der er gratis adgang til alle efterårsferiens arrangementer. 

Men husk tilmelding på Frederikssund Bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk

 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »