Flere påsatte brande

Flere påsatte brande

KIRKE-HYLLINGE: Den sidste måneds tid har Lejre Brandvæsen, station Kirke-Hyllinge været nede og slukke småting ved busskuret i byen. Flere gang er Movia’s wc-bygning sat i brand.

Senest var der var ild i træbeklædningen og loftet. Branden blev slukket, og politiet var hurtigt på pletten for at finde ud af brandårsagen, som nok skyldes hærværk.

Et par dage senere var der igen bud efter brandfolkene. En bunke henkastet affald med gammelt porcelæn samt en gammel højtryksrenser var sat i brand tæt op af nogle tøjcontainere.

Der var ikke sket den store skade, da brandvæsnet havde fået ilden slukket. Politiet foretog sig ud fra de konkrete omstændigheder ikke yderligere trods en undren over brandens opståen.

Tre timer senere var den gal igen. Et af Kirke Hyllinges skole borde-bænkesæt var blevet sat i brand inde i bålhytten på skolens område.

Brandvæsnet havde fået ilden slukket inden politiets ankomst, således at kun bord-/bænkesættet var blevet ødelagt. Politiet undersøgte området med politihunde i forsøg på at finde eventuelle spor efter personer eller som årsag til brandens opståen.

Politiet har optaget rapport om denne brand i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen, hvilket måske også skal ses i sammenhæng med den tidligere anmeldte brand i Kirke-Hyllinge.

Politiet hører derfor gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt enten ved busstoppestedet i Bygaden eller ved bålstedet ved skolen i løbet af aftenen.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.

Kirke Hyllinge

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »