Byggeboxen inspirerer en ny generation af håndværkere

Byggeboxen inspirerer en ny generation af håndværkere


Af Jørgen Simonsen,
formand for Dansk Byggeri
 

Jeg blev oprigtig glad, da Byggeboxen i Vinge blev indviet for kort tid siden. Masser af skolelever, der ihærdigt byggede mini-modeller af, hvordan et mødested i den nye bydel kunne se ud. 

Og flere af dem oplevede, at det med at være håndværker og bygge en hel ny bydel faktisk var rigtig spændende. 

Det gør mig varm om hjertet at se en masse skolelever blive lige så begejstrede for byggeri og håndværk, som jeg selv blev, da jeg gik ud af 7. klasse og startede først i et møbelfirma og derefter kom i snedkerlære i Hillerød. 

Folkeskolerne i Frederikssund har taget godt imod initiativet, hvor 4.-7. klasser kan opleve, hvordan det er at arbejde på en byggeplads og snuse til branchen. 

27 dage er allerede booket med klassebesøg, og jeg er sikker på, at der kommer flere skoler til. 

Jeg glæder mig over, at folkeskolerne tager ansvar for at introducere eleverne til både erhvervsuddannelserne og byggebranchen, og ikke mindst viser eleverne, at der er andre veje end gymnasiet. 

Så er fremtiden ikke så sort endda. Tværtimod. 

Byggeboxen er med til at tiltrække næste generation af håndværkere, der skal føre vores stolte håndværk og lokale virksomheder videre.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »