Brand på Krabbesholm Gods

Brand på Krabbesholm Gods
Fredag kl. 20.10 modtog Lejre Brandvæsen om brand i en hestestald/lade på Krabbesholm Gods. Foto: privat

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ingen personer kom til skade, men tre heste omkom, da en staldbygning fredag aften brød i brand.

KIRKE HYLLINGE: Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tyder en brand på Krabbesholm Gods på at være opstået i en elinstallation på loftet af bygningen på Krabbesholmvej.

Lejre Brandvæsen modtog meldingen om brand i en hestestald/lade på godset fredag klokken 20.10 Ved indsatslederens ankomst var er en bygning med hestehold overtændt, og indsatslederen rekvirerede yderlige assistance af Skibby med sprøjte og tankvogn.

To røgdykkerhold blev sat ind, og i løbet af kort tid var der kontrol over branden.

Desværre indebrændte tre heste. En person blev tjekket for røgforgiftning, da vedkommende havde fået røg på sig efter et forsøg på at få hestene ud af bygningen.

Bygningen blev slemt brandskadet, mens en vinkelbygning slap med røg- og vandskade.

Skibby Brandvæsen blev indsat i den ene ende af staldbygningen og Lejre Brandvæsen i den anden ende. Roskilde Brandvæsen blev også rekvireret med stigevogn og tankvogn, og Vestsjællands frivillige Brandvæsen kom med fyldestation til røgdykkerflasker og mad til brandmændene – de var også med til brandvagt senere på natten.

Politiet mødte også talstærkt op.

Lejre Brandvæsen befandt sig på brandstedet i cirka otte timer timer med 12 mand og seks brandkøretøjer og fortsatte med at holde brandvagt efterfølgende.[/vc_column_text][vc_single_image image=”47738″ img_size=”5616 × 3744″][vc_single_image image=”47739″ img_size=”5616 × 3744″][vc_single_image image=”47740″ img_size=”4252 × 3336″][vc_single_image image=”47741″ img_size=”5616 × 3744″][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »