Støtte til udvikling af fremtidens grønne studieliv på landet

Støtte til udvikling af fremtidens grønne studieliv på landet
Futureland Festival 2021 – fra debatten om studiemiljø i Lejre Kommune.

Sammen med partnere fra RUC, Region Sjælland og Gate 21 har Lejre Kommune fået tæt på en million kroner fra landdistriktspuljen til at udvikle fremtidens grønne studieliv på landet.

LEJRE KOMMUNE: Et relativt nyt partnerskab mellem Lejre Kommune, Roskilde Universitet, Region Sjælland og Gate 21 har nu fået en stor pose penge fra Landdistriktspuljen – 856.567 kroner – til at arbejde videre med et projekt, der skal gøre det mere attraktivt for unge under uddannelse at bo på landet.

Pengene går til at undersøge de unges ønsker og behov, finde mulige placeringer i kommunen, så studieboligerne og miljøet på stedet kan blive et aktiv både for de studerende, men også for de unge i hele Lejre Kommune – og så skal der arbejdes på at finde finansiering til at opføre boligerne.

I 2021 gik parterne bag ansøgningen sammen om at undersøge interessen og mulighederne for at skabe et grønt studiemiljø i Lejre Kommune – helt i tråd med Region Sjællands udviklingsstrategi, hvor landdistrikternes tiltrækningskraft er i fokus. 

Nu har Landdistrikts- puljen valgt at imødekomme en ansøgning fra partnerskabet, der gør det muligt at kvalificere og udvikle projektet. 

Fakta
Indsatsen løber over halvandet år og har som målsætning at etablere et konkret forslag til, hvordan fremtidens grønne studiemiljø kan se ud og blive opført. Projektet skal rumme:

• Studieboliger for unge på landet et sted i Lejre Kommune. Boligerne er tænkt til alle under uddannelse, som gerne vil være en del af den grønne omstilling og gerne vil bo på landet.

• Et levende miljø for viden og innovation i landdistriktet 

• Et grønt living lab, der fysisk og praktisk demonstrerer grøn omstilling i landsbyer og landdistrikter.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »