Blå Nat 2021


[vc_row][vc_column][vc_column_text]Jægerspris Netværk og Rejsestalden satser på at fejre begivenheden fredag den 20. august.

 

JÆGERSPRIS: Den festlige kulturnat, Blå Nat, som hvert år afvikles i Jægerspris by den første fredag i juni, er ligesom alle andre store arrangementer blevet blæst omkuld af Coronaens vinde.

Derfor har arrangørerne bag; Jægerspris Netværk og Rejsestalden,  besluttet at udsætte den planlagte begivenhed til fredag den 20. august. 

– Vi kan jo ikke spå om fremtiden, men vi holder optimismen kørende og satser på, at vi kan afvikle Blå Nat til august i én eller anden form, fortæller Anja Boe, leder af Rejsestalden. 

– Det bliver nok ikke i den udgave, vi kender. Men vi vil gøre alt for at samle folk i trygge og hyggelige rammer og lave nogle festlige tiltag sammen med alle de faste aktører.

Blå Nat er kendt for sin folkelighed og er et populært arrangement, der samler folk fra nær og fjern. 

Her kan foreninger slå et slag for deres aktiviteter, ildsjæle og iværksættere puster liv i arrangementet, der er loppemarked, opvisninger, musik, god mad og selvfølgelig altid godt vejr. 

Og nu hvor der er kommet en ekstra bro på landkortet, tør arrangørerne godt love, at der bliver bedre trafikale forhold ved de kommende Blå Nætter. 

– Det er jo en populær kulturnat, som har skabt trafikprop i Jægerspris. De afspærrede veje har også givet lidt ekstra trafikale udfordringer, men folk er som regel altid søde, forstående og tålmodige, fortæller Søren Brøgger, der er formand for Jægerspris Netværk.

I løbet af sommeren, og hvis Blå Nat kan afvikles til august, vil det være muligt at tilmelde sig som aktør eller booke en gratis bod. Mman skal blot holde øje med Rejsestaldens hjemmeside.

Spørgsmål omkring Blå Nat kan også rettes til Rejsestalden i Jægerspris.

Årets Blå Nat plakatkunstner er Claus Brusen fra Kulhuse, der maler i genren magisk realisme. Plakaten forestiller Kongeegen i Nordskoven i Jægerspris.

 [/vc_column_text][vc_single_image image=”45317″ img_size=”800×892 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »