Ambulancerne skal komme hurtigere frem i Skibby

Ambulancerne skal komme hurtigere frem i Skibby

LÆSERBREV

Af Hans Andersen
Beskæftigelsesordfører for Venstre MF

Alt for mange borgere i Skibby og omegn oplever, at ambulancerne er alt for langt tid om at komme frem.

Når man ringer til 112 og har brug for akut hjælp, så tager det alt for lang tid inden ambulancen er fremme.

Det er utrygt og utilgiveligt og det skal gøres bedre.

Kun 70,5 procent af ambulancerne kommer frem til tiden i Skibby.

I Region Hovedstaden har man vedtaget et servicemål, der hedder, at mindst 93 procent af ambulancekørsler med udrykning til en livs-eller førlighedstruende tilstand, de såkaldte a-kørsler, skal nå frem inden for 15 minutter.

Problemet er bare, at beredskabet ikke opfylder disse mål, og det er særlig grelt i Frederikssund og Gribskov Kommune.

Nu er der endelig kommet data frem om responstider også fordelt på postnumre.

Det har jeg meget længe efterspurgt i Folketinget i spørgsmål til sundhedsministeren. Det handler jo om liv og død, og derfor er det også en sag, som kræver handling nu.

Vi skal ikke vente til næste år med at få ambulancerne hurtigt frem til Skibby.

Det skal ske nu, og derfor må formanden for Region Hovedstaden, socialdemokraten Lars Gaardhøj, tage fat og sikre, at borgere i hele Nordsjælland får den service, som de er blevet lovet gennem mange år.

Læserbreve

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »