Børnevenlig efterårstur i Lystrup Skov

Børnevenlig efterårstur i Lystrup Skov

LYSTRUP: – “Kom med til efterårshygge i Lystrup Skov. Vi tænder op i bålet og laver snobrød”.

Sådan lyder opfordringen fra DN Frederikssund, der – med hjælp fra en naturvejleder – inviterer deltagerne til at gå på opdagelse i skoven og se, hvad der kan findes af dyr, planter og svampe.

Arrangementet er for børn og voksne i alle aldre og vil foregå ved Skovhytten i Lystrup Skov den 29. oktober klokken 10 til 12.

Der er ingen tilmelding. Man dukker bare op.

Der er en håndfuld parkeringspladser på Kratvej 2, 3550 Slangerup. Derfra er der en gåtur på cirka 10 minutter til Skovhytten.

Lystrup

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »