Familiesøndage på museet

Familiesøndage på museet

FREDERIKSSUND: Som noget nyt inviterer J.F. Willumsens Museum hver anden søndag i hver måned til familiesøndag med forskellige kreative aktiviteter for både store og små i museets bemandede værksted.
Første gang er søndag den 14. januar. Temaet for denne dag vil være graffiti-workshop, hvor både store og små blandt andet kan være med til at udsmykke museumshavens graffitivæg.
Samme dag skydes også museets nye koncept ”Willumsen – bag om kunsten i gang”. Her kan man komme helt tæt på, når museets ansatte og andre kunstkendere fortæller om museets udstillinger og arbejdet hermed.
Hør blandt andet kunstsamler Jens-Peter Brask fortælle om sin kunstsamling, der vises på museet i udstillingen The Brask Collection meets Willumsen.

Workshops
Udover graffiti-workshops i museets kreative værksted og i museumshaven, vil der for de voksne være mulighed for at deltage på et croquishold.
Det kræver ikke særlige forudsætninger, alle er velkomne – vil man være sikker på en plads, er det dog en god idé at tilmelde sig via museets hjemmeside www.jfwillumsensmuseum.dk
Familiesøndage og Bag om kunsten løber fra klokken 11:00 og 15:00.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »