Venstre, landspolitik og lokalpolitik

Venstre, landspolitik og lokalpolitik

Af Michael Tøgersen
byrådet (V) 

Nogle er udfordret over, hvad der aktuelt sker i ”mit” parti, Venstre. Det er jeg også selv, men alle partier gennemgår over tid en krise.

Landspolitik og lokalpolitik er to meget forskellige ”størrelser”. Som lokalpolitiker arbejder man i detaljen lokalt med den kommune, som man holder så meget af, mens Folketinget er den lovgivende magt, der fastlægger retningslinjerne, som vi i byrådene skal forvalte. 

Uanset hvad der sker på Borgen, så er vi lokalt stadig de samme, der skal håndtere kommunens økonomi, pleje af ældre, syge og udfordrede, infrastruktur, byggerier, uddannelser, børnepasning, fritid, sport, kultur samt sikre gode betingelser for vores erhvervsliv og arbejdsmarked, så der kommer skatter i kassen, som vi kan bruge til velfærd og udvikling af vores kommune. 

Derfor er erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken basen for en velfungerende kommune. 

Om godt 10 måneder skal vi sammensætte vores byråd for de næste fire år til og med 31/12-2025. 

Vi har alle muligheder, hvis vi sammensætter et dynamisk repræsentativt byråd, herunder ansatte fra det private erhvervsliv, fordi vores kommunes grundlag er stærkt pga. sund økonomi, et stærkt erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner i en god udvikling, en unik natur, et rigt fritidsliv og meget mere. 

Kommunen er inde i en rigtig god udvikling, selvom vi blev ramt af en meteor ultimo sidste byrådsperiode (Vinge). 

Den gode udvikling vil jeg klart anbefale at fortsætte, så Venstre også har borgmesterposten efter november, for der er efter min bedste overbevisning ikke et kvalificeret alternativ, som vi kan være tjent med i Frederikssund Kommune.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »