Værdig pleje af vores ældre

Værdig pleje af vores ældre

Af Hans Andersen
Byrådskandidat, Venstre

I Frederikssund Kommune skal fællesskabet yde en respektfuld og værdig pleje af vores ældste medborgere. Der skal være et reelt frit valg af plejebolig og hjemmehjælp. Selvom man har brug for hjælp i hverdagen, så har ældre nok erfaring til stadig at kunne vælge den hjælp, de har brug for.

Vi skal styrke de lokale plejehjembeboers frihed og forskellighed ved at etablere plejehjembestyrelser. Og så skal vi have flere unge mennesker til at tage et fritidsjob på et af vores plejehjem. Det giver oplevelser for alle og flere til at hygge med de ældre. 

Flere seniorboliger skal bygges i hele kommunen for at imødekomme det stigende behov for mindre boliger til vores mange seniorer. Så de kan fortsætte deres aktive liv i vores kommune, når de ikke længere ønsker at blive boende i det måske lidt for store hus. 

Et moderne sundhedshus på Frederikssund Hospital skal åbnes med mange nære sundhedstilbud kombineret med, at vi holder fast i flest mulige regionale tilbud på Frederikssund Hospital. Alt det, som ikke er svært, skal vi kæmpe for holdes nært og meget gerne på Frederikssund Hospital. 

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »