Familiebanko i Skuldelev

Familiebanko i Skuldelev
Bankospil i Skuldelev 2018. Foto: Steen Westh

SKULDELEV: Søndag den 7. november holder Skuldelev-Selsø Multikulturforening deres store årlige bankospil i Skuldelevhallen. 

Det er dagen, hvor man møder naboer, familien og nye bekendtskaber til nogle hyggelige timers bankospil med masser af præmier og god stemning. 

Bankospil er sjovt for børn, unge, voksne og ældre – stemningen stiger og glæden (og skuffelsen) er hørbar, når der er banko.

Der spilles om ænder, flæskestege, gavekort og masser af spændende præmier fra lokale virksomheder og butikker. 

Ud over bankospil er der lotteri, salg af kaffe, kage, øl og vand. 

Dørene åbnes klokken 12 og bankospillet starter klokken 13. Foreningen køber selv for flere tusinde kroner præmier, og derudover har virkelig mange forretninger og firmaer i Skuldelev, Østby, Sønderby, Skibby, Lyngerup, Gerlev og Frederikssund doneret rigtig gode præmier. 

Så der er gode chancer for at gå hjem med favnen fuld af præmier. 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »