Tre dages kirkefestival

Tre dages kirkefestival

[vc_row][vc_column][vc_column_text]HORNSHERRED: Ti kirker står bag weekendens kirkefestival på marken nord for Sæby kirke og præstegård: Ferslev, Gershøj, Gevninge, Herslev, Kirke Hyllinge, Kornerup, Lyndby, Skibby, Sæby og Vellerup.

Det er kirkerne, der tilrettelægger festivalen med stor opbakning fra lokale frivillige og i samarbejde med lokale institutioner, skoler, foreninger, bylaug, erhvervsliv, kommune m.fl.

Festivalen er et potpourri af musik, workshops, udstilling, udendørs gudstjenester, vandringer, salg af mad og drikke, kreative aktiviteter mm. I år kunne de besøgende fredag blandt andet glæde sig over koncerter med Middle East Peace Orchestra og med Dissing, Dissing og Las med Hemmer i halmkirken. 

Lørdag var der blandt andet vandring på Sæby-Gershøj Caminoen, harpespil i Sæby Kirke, koncert i halmkirken med Jens Lysdal og et Anders Lund Madsen-foredrag om tro og bæredygtighed.

Søndag – hvor fotograf Steen Westh kiggede forbi – havde Cirkus Panik indtaget halmkirken. Festivalen sluttede med en festlig gudstjeneste i halmkirken søndag formiddag med deltagelse af unge lokale solister og festivalkoret.[/vc_column_text][vc_gallery interval=”10″ images=”40580,40581,40582,40584,40585,40586,40587,40588″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »