Tilbage i tænketanken

Tilbage i tænketanken

Af Inge Seidelin
Kærstrædet 28, Vejleby
4050 Skibby

Jeg er en stor tilhænger af tryghedsskabende ”tiltag” i trafikken, heriblandt 2-1 veje, men forslaget om at ændre Svanholm Allé til 2-1 er ikke gennemtænkt.

Flere steder på strækningen Venslevleddet-Skibbyvej er oversigtsforholdene så dårlige på grund af sving og bakketoppe, at man kun kan se 10-15 meter frem, og møder man en modkørende lige der, er man næsten prisgivet, hvis ikke farten er helt nede på 20-30 km/t.

Og alle vi, der bor i området, ved af erfaring, at hastighedsgrænserne i forvejen ofte overskrides.

Som jeg ser det, må dette tilbage i tænketanken.

Det giver heller ingen mening, at man må køre 80 km/t på de korte strækninger mellem for eksempel Røgerup, Ferslev, Vejleby og Venslev, bare for at nævne nogle få steder.

Det gør det alt for svært at komme ned på de 40 eller 50 km/t, som gælder inde i landbyerne.

Jeg kunne foreslå en generel hastighedsnedsættelse til max 60 km/t mellem vores små landbyer.

Dette skal naturligvis følges op med hastighedskontroller.

Så, på den igen, venner.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »