Af Tomas Skov
SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens kamp.
– Der er stort for en så forholdsvis ny klub som vores. Jeg er megastolt af dem, siger formand Linda Lykke Olsen.
Skibby Dartklub blev etableret i 2020 og startede med hold i de såkaldte kval-rækker. Herfra kan man rykke op i Danmarksseriee og derefter i divisionerne. Næste år vil klubben således have tre hold i kval-rækken og et i divisionen.
Klubmesterskabet spilles lørdag 21. november, hvor formanden vil sørge for, at der vil være god mad til alle medlemmerne.
– Og så fejrer vi oprykningen med en øl på lørdag, når vi allesammen er færdige. Jeg har selv fødselsdag den dag, så det bliver en genial dag, smiler Linda Lykke Olsen.









