Det er så nemt at brokke sig

Det er så nemt at brokke sig

Af Susanne Bettina Jørgensen
Byrådsmedlem (A)
Ventevej 6, Skibby

Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Inge Messerschmidt kritiserer lempelser af sprogkrav og spørger, hvad et tilstrækkeligt sprogligt niveau er.

Ligeledes siger Inge Messerschmidt, at ældreplejen ikke skal være et integrationsprojekt.

Jeg synes, det ville klæde Dansk Folkeparti at komme ind i kampen og tage ansvar for udviklingen frem for at brokke sig over, at ikke alle danskere taler perfekt dansk.

Faktisk er der rigtig gode eksempler på, at ældre via dialog og samtaler med unge, kan lære de unge om kultur og sproglige nuancer.

Det er også almen viden, at det er på arbejdspladsen, man bedst bliver integreret og lærer om kulturen og lærer det danske sprog.

Så hvis vi gerne vil opretholde vores sundhedsvæsen og i det hele taget vores velfærd, så skal vi hjælpe hinanden med at lykkes.

Til alle tider har mennesker kunnet kommunikere med hinanden uden nødvendigvis at tale det samme sprog.

For mig handler omsorg om gode relationer og ordentlighed i tilgangen til andre mennesker. Vi må på ældreområdet i Frederikssund kommune ligesom alle andre steder respektere og acceptere, at der er og nok bliver endnu mere mangfoldighed i medarbejdergrupperne.

Og det er jo slet ikke så tosset, for vi kan lære meget af hinanden. Og så skal det med sproget nok også komme hen af vejen.

Så jeg er ikke bekymret for den del, og vil gerne opfordre til, at vi sammen finder på initiativer, der styrker integration og nedtoner sprogbarrierer som en del af de daglige gøremål.

Det er så nemt at brokke sig, men det hjælper bare ikke noget på den situation, vi står i.

Andre artikler fra denne uge

DSB er stadig velkommen


Læserbrev Af Jesper Wittenburg (A)Byrådsmedlem og gruppeformand Som socialdemokrater er vi, modsat LA, glade for Frederikssund Erhvervs (FE) udmelding vedrørende

Læs mere »

Sommerhuseffekten


Brugsforening vil udleje ledige fritidshuse for at skabe udvikling i Hornsherred. Af journalist Tomas Skov HORNSHERRED: Sommerhuse i tusindvis står

Læs mere »