Tidligere borgmester bliver ny sygehusdirektør

Tidligere borgmester bliver ny sygehusdirektør

LEJRE KOMMUNE: Mette Touborg bliver ny direktør for Holbæk Sygehus og tiltræder stillingen den 1. marts. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Mette Touborg, der oprindelig er uddannet sygeplejerske, stillede i 2009 op til kommunalvalget i Lejre Kommune for SF, hvor hun blev valgt og frem til udgangen af 2016 var borgmester. Nu skal hun altvære chef for cirka 2.000 medarbejdere på Holbæk Sygehus.

Mette Touborg kommer fra en stilling som administrerende direktør for kultur, fritid og borgerservice i Københavns Kommune. 

En stilling hun har besat siden 2016. Derudover har hun også været leder for plejecentret Stenhusbakken i Holbæk.

Mette Touborg er bosat i Roskilde.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »