Stormskadefonden

Stormskadefonden

Af Anne-Mette Olsen
Kandidat til KV21
for Socialdemokratiet

 Med højst 60 km til vandet fra midten af vores landsdele, gør vi klogt i at bevare det land vi har at eksistere på ved at forebygge.

Der findes en del viden, erhvervet efter stormfloden Bodil. Det vi mangler er politisk vilje til at gøre brug af denne viden, – og det koster naturligvis, men det koster også at lade stå til. 

Efter Bodil blev der udbetalt kr 670 mio. kr. i erstatninger fra stormskadefonden. Det er højst sandsynligt, at det ikke kan gentages ved en senere oversvømmelse, fordi havvandspejlet stiger, og der så ikke skal en stormflod til at forårsage oversvømmelser af ”Bodilske” dimensioner. Ingen stormflod, – ingen erstatning fra stormskadefonden.

Stormskade fonden må ikke virke forebyggende.

Netop i år blev kontingentet til stormskadefonden reduceret fra 60 kr til 40 kr pr police.

Jeg vil foreslå, at differencen opkræves over ejendomsskatten, så der over tid opsamles en medbetalende forebyggelsesfond til hjælp til det forebyggende arbejde. 

Thi det er jo ikke kun de oversvømmede boligejere, der rammes. Det er infrastruktur som varmeværker, elværker og lignende.

Pandemien har vist os et øget smittepres i tæt befolkede områder, – lad os gøre det attraktivt at bosætte sig i områder med luft mellem husene ved at forebygge mod oversvømmelse.

Andre artikler fra denne uge