Se 99 arter før du bliver voksen

Se 99 arter før du bliver voksen
Morten DD; Molslab; naturhistorisk museum;

NATUREN:  Et nyt landsdækkende projekt åbner for naturbegejstringen hos børn – og forhåbentlig også deres voksne. 

Det er Danmarks nok sjoveste og skarpeste naturværter, der giver den fuld gas for at få Danmarks børn og unge til at kende “99 arter at se før du bliver voksen”. 

Projektetet er et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum i Aarhus og Danmarks Naturfredningsforening – og er støttet af Nordea-fonden. 

Hvis man vil undgå at få baghjul af sine børn, så anbefaler folkene bag projektet stærkt, at man begynder at følge med youtubekanalen “99 arter” med værterne Sebastian Klein, Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, Vicky Knudsen, Bjørli Lehrmann – alle kendt fra TV2-programmet “1 døgn, 2 hold, 3 dyr” .

 De er på en mission om at få alle unger i Danmark til at kende 99 arter – inden de bliver voksne og dermed mister begejstringen for den helt nære verden omkring dem.  

Det minder om DR Ultras succes “Bidt, brændt og stukket”, men det handler om dyr og planter, som man ret let kan finde ude foran sin hoveddør. 

Undervisning og stand-up
Projektet “99 arter at se før du bliver voksen”, der er støttet af Nordea-fonden med 4,2 millioner kroner, handler om at åbne børnenes øjne for de fantastiske fortællinger, som naturen lige udenfor deres hoveddør har at byde på. 

Projektet skal inspirere børn og unge og deres lærere til at komme ud i naturen – og åbne deres øjne for de fortællinger, som findes derude.

De 99 udvalgte arter formidles via Youtube-videoer, ligesom der udvikles undervisningsmaterialer til skolerne. Skolerne vil endvidere kunne bestille stand-up-shows med øjenvidneberetninger ude fra den vilde natur. På verdens største naturportal iNaturalist er der ydermere arrangeret en konkurrence mellem alle Danmarks skoler om at registrere flest arter omkring skolen i løbet af det næste år.

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »