REMA 1000 overtager hovedparten af ALDIs danske aktiviteter

REMA 1000 overtager hovedparten af ALDIs danske aktiviteter

HORNSHERRED: ALDI har besluttet at trække sig fra det danske marked og indgået en aftale med REMA 1000 Danmark, der køber 114 af ALDI Danmarks 188 butikker.

ALDI lukker eller sælger de øvrige butikker fortløbende i løbet af 2023.

Omkring 1.600 af ALDI Danmarks cirka 2.800 medarbejdere vil overgå til REMA 1000 som led i transaktionen, der omfatter medarbejderne i de 114 butikker og på logistikcentret i Kolding samt lastbilchaufførerne fra ALDIs tre danske logistikcentre.

De 114 ALDI-butikker, som er omfattet af transaktionen, vil forblive åbne indtil overgangen til REMA 1000 Danmark, der er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse, fortæller butikskæden i en pressemeddelelse.

Blandt de 114 butikker, som Rema 1000 har købt, er butikken på Hovedgaden 36 i Jægerspris og butikken på Hovedgaden 1b i Skibby.

Hornsherred

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »