Pengene er fundet til Frederikssund- og Hillerødmotorvejene

Pengene er fundet til Frederikssund- og Hillerødmotorvejene

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Regeringen har landet en aftale med Dansk Folkeparti om fremtidens infrastrukturprojekter, der sender i alt 4,3 milliarder kroner til Nordsjælland. Der er enighed om påbegynde tredje og sidste etape af Frederikssundmotorvejen og forlængelsen af Hillerødmotorvejen.

Aftalen kommer efter længere tids forhandling mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og resultatet vækker stor glæde hos det nordsjællandske medlem af Folketinget for Venstre Hans Andersen:  – Det er svært at få armene ned, for Nordsjælland og jeg har kæmpet i årevis for at få motorveje helt til Frederikssund og Hillerød, lyder det fra Hans Andersen, som først og fremmest glæder sig på pendlernes vegne.

– Vi spilder alt for megen tid på at sidde i kø på vejen i stedet for at bruge tid med familien, og det skal være slut, fortæller Hans Andersen og understreger samtidig, at aftalen har stor betydning for virksomheder og kommuner i Nordsjælland.

– Det handler om at kunne tiltrække nye medarbejdere og borgere, ikke mindst børnefamilier. Det er meget nemmere, når transporttiden er mindre og trafiksikkerheden bedre. 

– Forlængelsen af Hillerødmotorvejen vil øge trafiksikkerheden. Det er en en kæmpe sejr for hele Nordsjælland, slutter Hans Andersen.

Andre artikler fra denne uge

Frivillig jul i Skibby


Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet

Læs mere »

Jul i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Årets juletræstænding i Jægerspris fandt sted søndag 1. december kl. 11-17. Det store, smukke træ fra Nordskoven tændtes af

Læs mere »