No Happy Ends/Happy Ends på Langes Magasin

No Happy Ends/Happy Ends på Langes Magasin
Klimadystopien er temaet for en kommende udstilling på Langes Magasin.

FREDERIKSSUND: Grøn Propagandakunst byder velkommen til et dobbelt udstillingsformat der handler om klimadystopien og dens modsætning, utopien. Udstillingen åbner søndag 3. maj kl. 14 med musik af SLAGSKYGGE – på Langes Magasin i Østergade 3b i Frederikssund. Udstillingen kører fra 3.-24. maj, fredage kl. 14-17 og lørdag-søndage kl. 11-16.

På åbningsdagen bydes der på en forfriskning, og publikum kan sætte deres præg på det interaktive værk ”Det sidste måltid”. På udstillingen vises både skulptur, maleri, installation, grafik og lydværker.

Grøn Propagandakunst er en del af Grønne Nabofællesskaber, og er baseret i Frederikssund, men har også deltagere fra andre landsdele. De deltagende kunstnere i udstillingen er: Anna Falkenstjerne Beck, Espen Brandt-Møller, Hjørdis Grinsted, Mikie Breum, Mille Søndergaard, Ole Lorin Rasmussen og Hansen Hansen.

Torsdag 21.maj er der forfatterværksted med Mikie Breum og Mille Søndergaard om dystopiske fortællinger. Kl.16-18 i udstillingslokalet. Christina Lassen-Andersen læser indledningsvist op af sin dystopiske bog, før deltagerne selv begynder at skrive.

Senere på året vises Happy Ends, der udforsker klimautopien i lysere farver.

Andre artikler fra denne uge