Med broen om halsen

Med broen om halsen

BROFESTEN: Hos Carlo Christiansen Smykker & Ure i Frederikssund har de designet et Frederikssund smykke, i samarbejde med Christina Jewelry & Watches.

– Vi har taget udgangspunkt vores skønne vikinger, der med smil og glæde er et stort omdrejningspunkt i Frederikssund. Samtidig er vores kommende og utrolig smukke, Kronprinsesse Marys bro vitterligt også noget, der har fået Frederikssund på landkortet. Så vi har kombineret de to ting i et  lille smykke, fortæller Charlotte Linde Bentzen og Carlo Christiansen 

Smykkerne er designet, så man ser det ikoniske vikingedrikkehorn, der bæres af bropillerne fra Kronprinsesse Marys bro. Motivet er omkranset af enten en cirkel eller et hjerte, og kan sættes  på et læderarmbånd eller i en halskæde. Frederikssund-smykket er også lavet som en lille broche/ reversnål, der kan sættes på tøjet. Lørdag den 28. oktober holder smykkeforretningen  i Jernbanegade lukket. I stedet står man klar til at vise smykkerne i erhvervsforeningens telt ved Kronprinsesse Marys Bro.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »