Mathilde Falch i Rejsestalden

0

JÆGERSPRIS: Foreningen Musik mellem Fjordene er en relativt nystartet forening, der blev dannet af seks entusiastiske personer, som alle har deres rødder i Hornsherred .
Foreningen blev dannet i januar 2017 og afholdt sin første koncert med Benny Holst Trio den 13 april. Det skete for fulde huse.
Foreningen er en uafhængig forening, som lejer sig ind i Kulturhuset Rejsestalden (Vognporten). Intentionen er udelukkende er at afholde koncerter i en intim atmosfære og at have musik af høj kvalitet samt musikerne i øjenhøjde.
Nu er ‘Musik mellem Fjordene’ klar med den næste koncert.
Det bliver med Mathilde Falch Duo (Mathilde Falch er datter af Michael Falch), der giver koncert den 30 september kl 20:00 i Rejsestalden.
Mathilde Falch oprettede som 18-årig sit eget lille pladeselskab, hvor hun i 2009 udsendte sin første single.
Hun har siden 2009 turneret i Danmark med sine sange, både solo, duo, trio og med sit faste band.
Mathilde Falchs tredje og anmelderroste album ’Alle Taler’ udkom i oktober 2015. Mathilde har haft travlt, siden debutalbummet ’Lad Mig Gå Fri’ udkom i 2012. Undervejs – på flere større turnéer med sit band, som duo og soloartist – har hun bygget sit navn solidt op på landets spillesteder og festivaler. Samtidig har Mathilde Falch også været ambassadør for Landsforeningen Sind siden februar 2015.
Det er lykkes Mathilde, på gammeldags manér, at opbygge et trofast publikum der har vokset sig større og større gennem årene, og hun har de seneste par år spillet for fyldte sale landet over.
Mathilde Falch er en singer-songwriter, der i sangene tolker sit liv med misbrug og meget andet.
Billetter kan allerede købes via place2book. Gå ind på http://musikmellemfjordene.blogspot.dk/.

Share.

About Author