Liv i landsbyen

Liv i landsbyen

Dalby samarbejder for at gøre opmærksom på, at der er liv i landsbyen.

DALBY: Grønne Dage i Dalby er en sammenslutning af folk fra Dalby Bylaug, Dalby Idrætsforening, Krogstrup menighedsråd, Dagli’ Brugsen, fortæller Kent Ustrup.

Herudover er Solbakkeskolen og Svanholm inviteret med i samarbejdet, som er skabt for at gøre opmærksom på, at der sker noget i kommunen også uden for Frederikssund.

– I sommer blev det til en stor fest på idrætspladsen med musik, loppestande, koncert og udendørs gudstjeneste m.m.

– Nu har ”sammenslutningen” besluttet at lave et julearrangement over en lille uges tid.

”Grønne Juledage i Dalby” starter den 29. november med bankospil i Solbakkehallen.

Torsdag den 30. november arrangerer menighedsrådet koncert i Krogstrup kirke Out of Line Brass Band under ledelse af den lokale trommeslager Frank Gliese der bor i Krogstrup.

Der er gratis adgang til koncerten.

Fredag den 1. december og lørdag den 2. december har Brugsen masser af juletilbud.

Den 2. december er der tillige julemarked i Solbakkehallen, hvor folk kan tilmelde sig til at få en gratis loppestand.

Der er gratis adgang til julemarkedet.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »