LAG Fjordlandet har ansat sin koordinator

LAG Fjordlandet har ansat sin koordinator
LAG Fjordlandets forretningsudvalg skriver under med LAG koordinator. Fra v. Charlotte Schwartzlose, Trine Krebs, Kyndeløse, forperson, Ulrik Nørregaard,Skibby, næstforperson og Alice Nielsen, Nørre Hyllinge, kasserer.

FJORDLANDET: Den nye LAG Fjordlandet, som blev stiftet i juni 2022, kan nu præsentere sin LAG koordinator.

Et enigt forretnings- og ansættelsesudvalg har netop underskrevet med Charlotte Schwartzlose.

– Nu kan alle iværksættere, som gerne vil skabe nye jobs, nye samarbejds- og organisationsformer og bæredygtig udvikling i Lejre og Frederikssund kommuner, godt gøre sig klar i starthullerne, lyder opfordringen fra LAG Fjordlandets forperson Trine Krebs.

LAG koordinator Charlotte Schwartzlose starter på jobbet 1. juni, men er allerede i gang med at sætte pæle i jorden for at skabe de bedste betingelser for udvikling af lokale fyrtårne med fokus på lokalforankret håndværk, turisme og naturoplevelser.

– Jeg glæder mig helt utroligt meget til, at alle iværksætterne med de vilde, skæve og sjove ideer, ringer til mig – og vi har travlt for vores eneste deadline i år bliver 1. september, fortæller Charlotte Schwartzlose.

Charlotte har en merkantil baggrund. Hun har i mange år været chef for Næstved Storcenter, engageret i turismeudvikling i Næstved og i den seneste del af hendes karriere har hun hjulpet organisationer, særligt indenfor oplevelsesindustrien med strategi og fundraising.

LAG, Lokale Aktionsgrupper Fjordlandet er et EU-projekt, som har søsterprojekter over hele EU.

LAG Fjordlandets bestyrelse skal årligt uddele lidt over to millioner kroner til lokal landdistriktsudvikling.

Der er mere at læse om LAG Fjordlandet på www.lag-fjordlandet.dk

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »