Kvinder møder finner

De tre spillere fra Jægerspris Underducks kan se frem til at dyste til U19 VM i floorball for kvinder i Finland.

Jægerspris Underducks Floorball Club sender tre spillere til kvindernes U19 VM i Finland.

JÆGERSPRIS: Når International Floorball Federation (IFF) afvikler kvindernes U19 VM i Lahti i Finland fra 8.-12. maj, er det med tre spillere fra Jægerspris Underducks Floorball Club i den trup, der skal indlede slutrunden i gruppespil mod henholdsvis Ungarn, Italien og Canada.

Freja Nelkop og Cemille Jarløv spiller i Jægerspris på udviklingslicens fra henholdsvis Benløse Floorball Club og Rungsted-Hørsholm Floorball Klub. Clara Emilia Petersen er opvokset og bosiddende i Jægerspris. Alle optræder de til dagligt for Underducks Kvindeliga, hold hvor de med resten af spillerne kæmper med i toppen af dansk kvindefloorball. Udviklingslicenser er en måde klubberne arbejder sammen på for at løfte talentfulde, unge spillere ind i seniorrækkerne i samspil med ældre og etablerede seniorspillere, men under gode og sikre forhold velvidende at de stadig er under udvikling både sportsligt, og personligt.

Billigere denne gang
Landsholdsambitioner er langt fra gratis for spillerne – og kan endda være en ret bekostelig affære alt efter hvor i verden slutrunderne finder sted. Heldigvis er U19 VM denne gang i Finland, hvorimod kvindernes A landshold deltog i VM i Singapore kort før jul med en personlig omkostning op mod 18.000 kroner.

SuperBrugsen i Jægerspris har netop valgt at støtte Clara som spillersponsor i Underducks – Således skaber SuperBrugsen både rammen om hendes fritidsjob efter skole, samtidig med muligheden for at kunne holde fokus på talent og ambition i sporten frem for den økonomi der skal til for, at indfri disse.

Kvindefloorball har altid været en central del af Jægerspris Underducks historie – Klubben, som netop har fejret 30 års jubilæum, løftede kvindernes DM pokal første gang i 99/00 sæsonen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »